For at få hjemmesiden til at fungere er det nødvendig at bruge cookies, det giver os også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, på den både kan vi forbedre den til gavn for dig og for andre. 
Valuta

Baldessarini

Baldessarini

Baldessarini er et kendt, tysk mærke. Mærket vægter eksklusivitet og tungere, maskuline dufte. Baldessarinis dufte skabes efter “separates the men from the boys”. Flakonerne afspejler stilen og er desuden virkelig flotte, lavet af glas og vil klæde ethvert badeværelse eller soveværelse. 

Nedenfor kan du læse meget mere om de forskellige dufte fra brandet, og finde den der passer til din stil. De egner sig også godt som gaver, fordi de eksklusive parfumer passer til de fleste mænd. 

Sensuel og maskulin

Duftene fra Baldessarini er maskuline og sensuelle. Det er tungere dufte, der er fyldt med mystik, men de er alle forskellige og har unikke noter. Nedenfor kan du læse mere om duftene og deres noter. Duftene er skabt af Werner Baldessarini, der i mere end 30 år var chefdesigner for Hugo Boss Men. Eksklusiviteten og den høje kvalitet fra Hugo Boss er trukket med over i parfumerne, og du bliver derfor ikke skuffet over duftkvalitet, holdbarhed eller stilen omkring duftene. 

Del Mar

Del Mar er en af de lettere dufte fra mærket. Den er frisk og krydret, og egner sig perfekt som en dagsduft i de varmere måneder. Som topnoter finder du blandt andet bergamotte, sort peber og saftige mandariner, mens du i hjertenoterne finder cedertræ og kanel, sammen med en krydret kardemomme. I basisnoterne er der blandt andet rav, vetiver og patchouli, der er en klassisk kombination i herreparfumer. 

Med Del Mar ønsker mærket at bringe tankerne på ferie ved Middelhavet, og de blå bølger kan næsten fornemmes blandt de andre noter. 

Secret Mission 

Secret Mission er en aromatisk og krydret duft, der med sit navn bringer tankerne hen på filmverdenens hemmelige agenter. Denne duft er præget af topnoter som bergamotte, basilikum og cypres, sammen med hjertenoter som kardemomme, lavendel og geranium. I basisnoterne findes tungere noter som cedertræ, musk og oohd. Denne duft er varm og sensuel, men egner sig til brug både om dagen og aftenen. Derudover er den perfekt året rundt. Secret Mission er den perfekte duft hvis du ønsker en parfume der kan være en del af dig og din stil. 

Nautic Spirit

Nautic Spirit er måske den perfekte dagsduft til manden der ønsker en krydret, men frisk duft til brug i hverdagen. Duften er frugtig, tropisk og varm og har noter af blandt andet passionsfrugt, mango og havvand i toppen. Hjertenoterne indebærer blandt andet karrytræ, kardemomme og ingefær, mens basen består af musk, sandeltræ og patchouli. Ligesom Del Mar bringer den tankerne mod Middelhavet og sofistikeret ferie på en yacht. Den emmer af selvsikkerhed og er et pragteksempel på Baldessarini-manden. 

Private Affairs 

Private Affairs må være mærkets mest sensuelle og forførende duft. Dette er en træagtig duft, der sammen med læder og citrus har en blanding der egner sig perfekt til brug om aftenen og i de koldere måneder. I toppen finder du bergamotte, mens hjertet indeholder læder og basen har noter fra cedertræ og sandeltræ. Flakonen er tidløs og sofistikeret, og er perfekt til den klassiske, elegante mand.